Vi tager ansvar

Som virksomhed har vi en forpligtelse til at tage ansvar for den klode og det samfund, vi er en del af. Det er et ansvar, vi tager alvorligt. Gennem de seneste år er vi derfor begyndt at arbejde målrettet med ESG og kan nu fremvise vores første klimarapporter.

Vores CO2-aftryk
Vores største CO2-aftryk ligger i selve produktionen af eltavler, hvor materialer udgør den markant største andel. For at reducere CO2-udledningen her, er vi afhængige af, at leverandørerne kan udvikle materialer, der giver et mindre aftryk – fx ved at benytte genanvendte råvarer. Det arbejde kan vi ikke løfte alene, men det skal nu ikke være nogen sovepude for os.

Vi gør os umage
Vi gør, hvad vi kan for at reducere vores CO2-udledning i produktionen. Vi har blandt andet udskiftet al værkstedsbelysning til energieffektiv LED-belysning og udskiftet to ud af vores tre firmabiler til elbiler. Vi har indført affaldssortering af kabelskrot og metalskrot samt opstillet affaldsstationer med sortering af papir, plast og restaffald.

Samtidig genbruger vi den emballage, vi modtager på indkøbte varer, til ny emballage på solgte varer. Dermed minimerer vi behovet for nyproduceret emballage.

Vi bygger på god kvalitet
Hos X-El Tavler vil vi ikke producere med billige materialer for at kunne tilbyde en lavere her-og-nu-pris. Alt, hvad vi producerer, er fremstillet af kvalitetsmaterialer, der er bygget til at holde i mange år.

Tag eksempelvis vores byggestrømstavler. De er designet og bygget så robuste, at de kan genbruges og flyttes fra byggeplads til byggeplads. Igen og igen. Skulle tavlen have behov for at få udskiftet et stik eller andet, tager vi den ind på værkstedet og får den repareret. Dermed kan vi bidrage til at gøre op med den brug-og-smid-væk-kultur, der er i byggebranchen.

Vores bæredygtighedsrejse er lige begyndt
Vi har gennem nogle år arbejdet med bæredygtighed ud fra et princip om ordentlighed og sund fornuft. I 2024 tog vi skridtet videre og besluttede os for at sætte bæredygtighedsarbejdet i mere faste rammer og forpligte os til nogle målsætninger.

Vi har blandt andet gennemgået et ”Grønne Kompetencer-forløb”, udarbejdet CO2-regnskaber og udviklet en strategi for bæredygtighed. Derudover har vi valgt at tilslutte os rapporteringsstandarden for SMV’er – VSME. Det gør vi, fordi vi ønsker at være gennemsigtige i vores rejse mod en mere ansvarlig fremtid. Både for vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Kontakt X-EL Tavler

Har du brug for et tilbud eller brug for svar på et spørgsmål, så udfyld formularen her. Så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en god snak – fagmand til fagmand. Du finder os på Rugmarken 35C i Farum. Du kan også fange os på 7023 0099.

    keyboard_arrow_up